|
AVØ indsamler og behandler affald i Frederikshavn Kommune. Nogle typer indsamles med eget personale og materiel, mens andet affald håndteres af entreprenører på kontrakt.
Følgende større ordninger drives af AVØ:
- Indsamling af dagrenovation - Drift af genbrugspladser - Drift af Skagen Forbrænding - Forbrænding af dagrenovation og andet brændbart affald i samarbejde med Dong Energy - Miljøanlæg i Ravnshøj og Skagen - Indsamling af genbrugspapir og flasker - Genanvendelse af bygningsaffald m.v. - Kompostering af have/parkaffald - Rådgivning vedrørende affald
- Indsamling af dagrenovation
Arbejdet er udbudt efter licitation og udføres i hele området af Nord-Ren A/S.
Ordningen administreres af AVØ, som også varetager til- og afmelding af renovation.
Opkrævning af betaling foretages normalt af Frederikshavn Forsyning A/S.
Afbrænding af affald på Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk udføres på kontrakt af Dong Energy gennem datterselskabet Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S.
Afbrænding af affald på Skagen Forbrænding Administreres af AVØ
Indvejning, fakturering og behandling af restprodukter foretages af AVØ, som også driver mellemlager og neddeling af affald på Ravnshøj Miljøanlæg og Skagen Miljøanlæg.
- 2007 AVØ A/S stiftes. Varetager affaldshåndteringen i hele NY Frederikshavn Kommune
- 2005 Husstandsindsamling af batterier påbegyndt i sommeren 2005. Ny genbrugsplads etableret i Strandby.
- 2004 Udbygning og forbedring af genbrugspladserne i Ravnshøj og på Niels Juels Vej i Frederikshavn.
- 2003 Ravnshøj Specialdeponier - to specialdeponier for forurenet jord. AVØ bliver certificeret efter ISO 14001 og får EU's grønne stempel EMAS.
- 2000 Fast bemanding på alle Genbrugspladser i Sæby og Frederikshavn Kommune.
- 1998 Oprettelse af anlæg for behandling af elektronik-skrot.
- 1996 Oprettelse af administration på Knivholtvej i Frederikshavn. Samtidig overdrages alle driftsopgaver vedrørende indsamling og behandling af affald til I/S AVØ.
- 1995 Beslutning om udflytning af opgaver til selvstændig administration.
- 1994 Opstart af Frederikshavns Affalds Kraftvarmeværk.
- 1991 Sæby og Frederikshavn Kommune stifter I/S AVØ.
- 1989 Enighed om, at begge kommuner kan bruge lossepladsen ved Ravnshøj.
- 1987 Samarbejde mellem Sæby og Frederikshavn Kommune om affaldsplanlægning. I begyndelsen er Skagen Kommune med.
AVØ er pr. 1. januar 2007 et Aktieselskab 100% ejet af Frederikshavn Kommune.
Selskabet ledes af en bestyrelse, som suverænt træffer afgørelser inden for AVØ’s opgaver. Bestyrelsen består af seks repræsentanter for Frederikshavn Kommune samt 3 medarbejderrepræsentanter Alle repræsentanter er byrådsmedlemmer.
Se mere om bestyrelsen her
Administration Udførelse af opgaverne foretages af administrationens medarbejdere, som ledes af en direktør med ansvar for den daglige drift.
Administrationen ligger på Knivholtvej 14 9900 Frederikshavn
Ifølge AVØ's vedtægter er virksomhedens formål at varetage de opgaver på affalds- og genanvendelsesområdet - såvel kompetence- som ansvarsmæssigt - der er pålagt kommunerne i Miljøbeskyttelsesloven, senest lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 og bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.
AVØ's bestyrelse udarbejder affaldsplaner for løsning af alle driftsmæssige opgaver inden for renovation og affald.
Myndighedsopgaverne – det vil sige beslutninger om, hvad den enkelte borger og virksomhed skal og må – ligger hos kommunerne. Regler bliver normalt nedskrevet i "Regulativer". Når der er vedtaget regulativer i kommunerne, er det AVØ, som i praksis administrerer dem.
|